Nu skal det være!
Kender du det, at man gennem lang tid har haft tanker om at ændre eller forbedre noget for hunden. Det kunne f.eks være, at man godt ved, at man burde træne hunden lidt mere, gå nogle flere ture, lave noget motionstræning, holde den fit til årets kommende jagter og konkurrencer, eller at hunden har taget på i vægt og det bliver måske bare ved tanken at få gjort noget ved det.
Kick off 1:1
Jeg tilbyder, i samarbejde med dig, at lave en god og realistisk plan for, hvordan du kan komme i gang med at lave nogle enkle og sjove øvelser, der vedligeholder eller optimere din hunds fysik. Dette kan kombineres med enten massage eller fysioterapi som understøtter og fremmer den sunde vej og som har en god effekt for din hund.
Overvægtige hunde
Overvægt forringer hundens frie bevægelighed og overbelaster leddene. Her laver vi sammen en god plan for, hvordan hundens vægt kan reduceres, og hvilke øvelser du kan lave med din hund, som ikke overbelaster den. Planen kan meget vel laves i samarbejde med din dyrlæge, hvis du ønsker det.
Vi udarbejder sammen et forløb, hvor du får overblik, ideer og lyst til at fastholde træningen.
Gruppetræning
Motionsholdene kører periodevis.